Mine foredrag og workshops er målrettet jer, som ønsker at sætte temaer som krise -og konflikthåndtering, karriereudvikling, personligt lederskab, trivsel og mening i arbejdslivet, kommunikation og Enneagrammet på dagsordenen.
Jeg afholder teaser-workshops på 3 timer, som giver et skud inspiration og skaber god dialog. Skal I i dybden og sætte gang i egentlige forandringsprocesser, fungerer det helt klart bedst med hele kursusdage af 1-4 dages varighed.
Mine workshops har streg under WORK. Der indgår altid reflektionsøvelser, praktisk træning og aktiv involvering af deltagerne.
Jeg afholder workshops for alt fra helt små grupper op til store forsamlinger.
Foredrag varer typisk 1-2 timer og er i sagens natur mere tætpakket og to-the-point. Fokus er mere på inspiration, refleksion og eftertanke og mindre på dialog og inddragelse.
Hvis I ønsker ren underholdning, er det ikke mig, I skal booke! Jeg kommer for at inspirere og sætte refleksioner i gang, som får dig til at tænke, handle og føle anderledes end du gjorde, da du kom!
Fyldte hylder
Mine hylder er fyldte med temaer, som jeg har afholdt mange gange og selvfølgelig varmt kan anbefale. Jeg skræddersyr også rigtig gerne efter jeres behov.
Her er nogle af overskrifterne på workshops og foredrag:
- Sig det nu! -bæredygtig dialog
- Vend krise i parforholdet til udvikling
- Enneagrammet og konflikthåndtering
- Styrk dit personlige lederskab
- Spil hinanden gode med Enneagrammet
- Brug hverdagens konflikter til at udvikle jeres relation
- Styrk teamets samarbejde og kommunikation
- Karriereplanlægning og employability
- Din personlighed tæller -også til jobsamtalen
- Networking for introverte
- Hvordan skifter jeg branche?
- Bliv klar til arbejdsgiverne 2020
- Skab dit eget job i små og mellemstore virksomheder
- Linkedin som karriereredskab
Hvad siger andre om mine foredrag og workshops?

Gik hjem med fornyet indsigt
At Charlotte er yderst erfaren og kompetent afspejles blandt andet i hendes sikre håndtering af sin formidling, men bestemt også kærlig styring af 70 ivrige deltagere. Charlotte demonstrerer stor viden på sit område og formår at danse elegant mellem aftenens tema og rummets energi og spørgelyst. Hun gør det med charme, mens hun generøst deler ud af sig selv, hvilket skaber stor tryghed hos mig. Jeg gik hjem med fornyet indsigt i min types måde at indgå i konflikter, hvordan det ser ud for andre typer, hvorfor vi går skævt af hinanden og slutteligt, et anvendeligt værktøj til at kommunikere ansvarligt – uanset enneagramtype.
WINNIE STRØM SCHILDKNECHT

Charlotte skaber hurtigt tillid
Charlotte er i kraft af sin brede erfaring som coach og karriererådgiver enormt god til at fornemme den stemning, der er hos deltagerne i rummet. Hun kan dermed vinkle et oplæg eller dreje en workshop derhen, hvor det giver mening for deltagerne, så de får mest muligt udbytte. Hun er altid velforberedt men er ikke bange for at ændre kurs undervejs hvis det er det, der er brug for. Charlotte tøver ikke med at dele ud af sig selv og sine egne erfaringer og kan hurtigt skabe en fortrolig og tillidsfuld stemning imellem deltagerne.
ANETTE SØRENSEN

Fuld af energi og gå-på-mod
Charlotte er meget aktiv, inspirerende og humorfyldt i sin undervisning. Hun formår ved dette at skabe en rigtig god stemning kursisterne i mellem samt til hende som underviser. Charlotte ved, hvad hun taler om, og kan derfor også komme med guldkorn i sin undervisning. Jeg gik hjem fra kursus, fuld af energi, gå-på-mod og lyst til at kaste mig ud i arbejdet som jobsøgende.
IRENE HORTENSIA RUDKJØBING
Sessioner afholdes på telefon, Zoom eller i lokaler her:
Østerbrogade 52, 1. tv. 2100 København Ø
Alle hverdage
8.00 – 20.00
Kontakt
Tlf: +45 22 27 90 69
E-mail: kontakt@charlottekoester.dk
CVR-nr: 37675989