Først menneske

Ligesom dig er jeg også periodevis ramt af livet og har selv brug for dygtige sparringspartnere. Uanset deres faglighed er det mest afgørende for mig, at de er nærværende og tilstede som ægte mennesker og ikke bare veltrænede rollespillere.

Den intention bringer jeg også ind i mit eget arbejde. Jeg insisterer på først og fremmest at møde dig på et menneskeligt plan. I den forstand er jeg, mere end ”bare” en coach.

Med mig får du et autentisk møde med en nysgerrig og fortrolig sparringspartner. Jeg tror på, at vi hjælper hinanden bedst, når vi ikke kun er fagpersoner. Jeg deler gerne og gavmildt af mig selv, hvis det bidrager til din forståelse og indsigt. Jeg er personlig, men ikke privat.

Du kan lytte med på denne podcast, hvor mastercoach og mentor Winnie Strøm Schildknecht har inviteret mig i studiet til en samtale om betydningen af vores nære relationer.

Min faglige værktøjskasse

Udover mit livs personlige og arbejdsmæssige kriser og den viden, det har givet mig, bygger min coaching og sparring på en robust faglighed. Den består af effektive metoder og værktøjer og mange års relevant og seriøs uddannelse. Min værktøjskasse er fyldt med alt det gode, jeg selv har erfaret virker.

Mine vigtigste inspirationskilder i arbejdet er:

3. generations coaching, eksistentialistisk og humanistisk psykologi, kognitiv psykologi, positiv psykologi, nudging (adfærdsdesign), NLP (Neuro Lingvistisk Programmering), Enneagrammet, mediation og EFT (Emotional Freedom Techniques).

Min særlige måde at være tilstede som sparringspartner hviler naturligvis også på de dele, som mit faglige CV består af:

  • Cand.mag. i psykologi og samfundsfag (Københavns Universitet og RUC)
  • Eksamineret mediator og konfliktmægler (reCome) og frivillig mægler hos KFUMs sociale arbejde
  • NLP Coach Practioner (NLP-Huset)
  • Certificeret i Everything DISC (DISCnordic)
  • Akkrediteret International Enneagram Professional (IEA) og samarbejdspartner med konsulenthuset THINK ABOUT IT
  • Grunduddannelse Tankefeltterapi og EFT, Mygind og Heilesen
  • Grunduddannelse, Emotionsfokuseret Parterapi v. Jette Simon, Center for Familieudvikling
  • + 15 års erfaring som coach og karriererådgiver for især højtuddannede, specialister, mellemledere og funktionærer. Samarbejdspartner med faglige forbund som bl.a. HK Hovedstaden, FAOD, Akademikerne (AC)

Charlotte Køster

Coach & Mediator

Privatlivspolitik

Sessioner afholdes på telefon, Zoom eller i lokaler her:

Østerbrogade 52, 1. tv. 2100 København Ø

Alle hverdage
8.00 – 20.00

Kontakt

Tlf: +45 22 27 90 69
E-mail: kontakt@charlottekoester.dk

CVR-nr: 37675989