HVAD NU HVIS?

Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig i gang, men du kommer ingen vegne!

Er du typen som bekymrer dig dagligt? Er du optaget af at lede efter hullerne i osten? Insisterer du på at være helt sikker, inden du tager en beslutning?

Hvis du kan nikke ja til disse spørgsmål, kan det meget vel være at dine kolleger bliver liiidt irriteret, når de samarbejder med dig.

Irriteret over at du ikke bare kan sige ja til deres gode idéer, irriteret over at blive bremset af alle dine ”hvad nu hvis”. Når alle bekymringer skal under behandling, sker der præcis det samme som med gyngestolen: de holder dig i gang, men du kommer ingen vegne.

Bekymringer bor i frygtens land. Frygt er det modsatte af tillid. Det vil sige, når vi giver bekymringer og frygt opmærksomhed, bevæger vi os væk tillid.

Tillid til at tingene nok skal flaske sig, tillid til at andre mennesker kommer med en god intention, tillid til at uanset hvad der sker, skal du nok håndtere problemerne på en hensigtsmæssig måde.

Når vi skal samarbejde med hinanden er tillid hele fundamentet for at få det hele til at fungere. Når du fylder dig selv og rummet med bekymringer bidrager du desværre også til at få fundamentet for samarbejdet begynder at vakle.

At være på vagt og bekymre sig er en nedarvet mekanisme i hjernen. Vores hjerne har ikke forandret sig de sidste 13.000 år. Det betyder, at den stadig er optaget af at være bekymret for at overleve og for hvad der sker i fremtiden.

Din hjerne vil stadig hellere koncentrere sig om, hvorvidt der ligger en sabeltiger på lur i busken end på at tænke optimistiske og positive tanker.

Nogle mennesker reagerer disse bekymringer mere ud i verden end andre. Måske er du en af dem?

Når der opstår problemer, holder du sikkert (ubevidst) øje med andres reaktioner, som afspejler din egen bekymring og du ønsker at andre matcher din egen følelsesmæssige tilstand. Det kan godt blive uproduktivt og begrænsende for dine omgivelser at skulle forholde sig til alle de ”farer” du ser.

Ofte vil du nemlig være tilbøjelig til at tænke i ”worst scenario”. Det kan f.eks. være, at på et afdelingsmøde får at vide, at virksomheden har mistet en stor kunde. Det får dig straks til at starte følgende tankerække: åh nej nu har vi mistet en kunde. Hvad nu hvis vi ikke får flere nye kunder i år. Hvad nu hvis jeg bliver fyret. Hvad så med den rejse jeg lige har købt og betalt. Og hvad skal jeg sige til børnene, hvis jeg bliver arbejdsløs………

Når du reagerer med dine ængstelige tanker påvirker dit sortsyn dine omgivelser også selvom synes du bare at du er realistisk! Andre kan opleve dig, som en pessimistisk show-stopper, som det tager lang tid at motivere til at se mulighederne i den nye situation.

Dine bekymringer holder snakken i gang, men de flytter ikke noget og skaber ingen fremdrift og udvikling.

Som mediator (konfliktmægler) bruger jeg persontypeværktøjet Enneagrammet til at pege på, at der er 9 forskellige måder at håndtere problemer og konflikter på. Dig som kender Enneagrammet, vil genkende Enneagrammets Type 6 (Realisten) i denne beskrivelse.

Hvis du arbejder eller lever tæt sammen med sådan et menneske, kan det være gavnligt at vide, at mennesker, som relaterer sig til og genkender sig selv i Type 6, er optaget af værdier som TRYGHED og SIKKERHED.

De vil gøre alt i verden for at hjælpe sig selv og andre med at sikre, at tingene ikke går galt og de ønsker med deres udtalte bekymringer blot at være garant for at alt forløber sikkert og trygt. De gør hvad de kan for at sikre, at der bliver truffet de rigtige beslutninger.

Type 6 har en tendens til at forveksle deres tanker med virkeligheden dvs. de tror at deres bekymringer er virkeligheden og den eneste virkelighed. Når bekymringerne er sagt højt letter det den følelsesmæssige spænding og de kan komme videre, når de opdager at tankerne bare er tanker.

Lad dem vide at du sætter pris på, at de hjælper med at skabe trygge og sikre rammer og fortæl dem samtidig, at det ikke påhviler dem at sikre sig imod alt, der kan gå galt. Lad dem få luft for bekymringerne men undlad at ”gå med dem” og præsenter dem for andre perspektiver på virkeligheden.

Hjælp dem med at adskille de gode realistiske tanker om, hvad der skal tages hensyn til i en given probelmatik, fra de ængstelige og uproduktive tanker om alt det, vi ikke kan vide noget om.

Forfatteren Benny Andersen sagde engang: I mange år tog jeg sorgerne på forskud, men det har jeg nu aldrig haft glæde af.

Denne pointe har Enneagrammets Type 6 rigtig godt af at blive mindet om -især i pressede og konfliktfyldte situationer. Og de har brug for din hjælp til at huske det. Ellers bliver de fanget i alt deres, hvad nu hvis/worst scenario/bekymringer og herfra kommer I ingen vegne, ligesom gyngestolen.