
Udfordret eller kørt fast i jobbet eller parforholdet?
Står du lige nu i en usikker eller udfordrende arbejdssituation? Eller er forholdet til din partner presset og fastlåst? Ved du ikke, hvordan du kommer videre?

En gang imellem kører vi fast. Det er et livsvilkår!
Det er helt normalt, at du af og til oplever, at dine tidligere erfaringer og måder at reagere på, ikke længere er tilstrækkelige. Du føler dig måske frustreret, fastlåst, i tvivl og har svært ved selv at finde hoved og hale i det hele.
Mine mange år som coach har lært mig, at alle mennesker i sådanne situationer har glæde af sparring med et kompetent og nærværende menneske, som ikke er en del af ens liv.
En professionel og uvildig person, som ser på dig og dit liv med nye øjne og kan give dig den nødvendige støtte til at komme videre.
Med nærvær, ærlighed og en stor portion ydmyghed møder jeg dig i øjenhøjde og min coaching og psykologiske indsigt hjælper dig til at skabe ro og klarhed.
Vi bliver udfordret af forskellige ting!
Det er helt individuelt, hvad der udfordrer os. Det kan være en pludselig og uventet ydre forandring fx en afskedigelse eller en ægtefælle, som sætter dig stolen for døren.
Det kan også skyldes indre faktorer som dine tanker, overbevisninger og følelser fx følelsen af at være i et job uden mening eller i et fastlåst parforhold.
Uanset hvordan det ser ud for dig, kan jeg hjælpe dig med at få øje på dine handlemuligheder og de talenter du har til rådighed.
Du får mulighed for at komme videre med større selvindsigt, handlemod og modstandskraft overfor fremtidige udfordringer.


Charlotte får mig over på den anden side
Charlotte inspirerer og provokerer. Jeg kan ikke vurdere, hvor hendes faglighed slutter og personligheden tager over. Og det er det, der efter min opfattelse kendetegner de bedste.
Charlotte har stor indføling og kan trække værdier og evner frem, som jeg havde glemt, eller ikke mente var relevante. Hun stiller spørgsmål, der får mig til at reflektere. NO STEINØ

Charlotte guider dig til at gro indefra
Charlotte kan noget helt særligt. Hun evner at møde dig lige der hvor du er. Hun formår at vende din faglige og professionelle selvopfattelse, så dit afsæt for din karriere og eller/job bliver anderledes og jeg kan for mit eget vedkommende sige mere autentisk og grundfæstet.
I hendes tilgang løfter hun dig op og guider dig til at gro indefra.
Jeg gik fra Charlottes kontor med en følelse af lettelse, målrettethed og frem for alt at være blevet løftet op. Jeg havde været udsat for operation Charlotte og det var var en god følelse. ANNE HYLLING

Charlotte hjalp mig med at finde min drøm
Charlotte formår at skabe et seriøst men samtidigt varmt og humoristisk miljø trods den seriøsitet, der ligger bag og de alvorlige emner vi taler om. Jeg havde brug for en god sparringspartner for at finde frem til hvad jeg drømmer om arbejdsmæssigt. Jeg kan til hver en tid anbefale givende, professionelle snakke om karrieren og livet med Charlotte.
HEIDI RAVNHOLT
Sessioner afholdes på telefon, Zoom eller i lokaler her:
Østerbrogade 52, 1. tv. 2100 København Ø
Alle hverdage
8.00 – 20.00
Kontakt
Tlf: +45 22 27 90 69
E-mail: kontakt@charlottekoester.dk
CVR-nr: 37675989